Af Jørgen Steens ”Kristeligt Dagblad” uge 15. 2010. Sange fra vækkelsen vagt til live. Koret ”Evangeliets Gyldne Sange”, der holder arven fra vækkelsen ved lige, kan i aften opleves i Brønderslev. Af Jørgen Steens ”Kristeligt Dagblad” Kormedlemmerne diskuterede i begyndelsen lidt om navnet. Om de skulle kalde sig ”Alliancekoret” eller noget i denne passende stil, eftersom deltagerne kommer fra seks-syv forskellige menigheder, blandt andre folkekirken og forskellige frikirker. Men det endte med det knap så traditionelle og betydeligt mere pompøse, ”Evangeliets Gyldne Sange”. Dette nordjyske kor har eksisteret i nu otte år og indbyder i aften, fredag den 16. april, for tredje år i træk til sang og musikaften i Vesterkirken i Stenum ved Brønderslev. Koret, der består af 21 ”modne kristne”, sangere og musikanter fra Brønderslev-egnen, har som sit speciale, sange fra de gamle vækkelser og er derved med til at holde en kristelig arv ved lige,der går 100 år eller længere tilbage. Det er kristne sange, som vore bedsteforældre sang dem i missionshuse og på stævner, og hvis tekster er kendetegnet ved et enkelt og direkte forkyndende budskab, forklarer korets leder Bent Andersen, som var en af initiativtagerne bag ”Evangeliets Gyldne Sange”. Med navnet understreges korets anliggende:Vi vil forkynde kristendom, og det gør vi med de gamle sange og vidnesbyrd. Alle i koret er personlige kristne. Det er væsentligt for os, siger Bent Andersen. En del af sangene er lidt nyere dato, for korets repertoire omfatter også mange sange af den norske evangelist Aage Samuelsen(1919-1987), der som ”Herrens glade troubadour”, var kendt fra radioen og udsendte en lang række plader. Et udvalg af Aage Samuelsens sange er med på en cd med titlen ”I skyggen af det kors”, som koret indspillede i 2008, og som sidste år blev fulgt op af en dvd. Koret har i årenes løb medvirket i mange forskellige sammenhænge, så som pensionistgrupper, seniorarrangementer og sangaftner i kirker og menigheder. Vi har materiale nok til en hel sang-og musikaften med soloer, duetter og kor, og med vores repertoire henvender vi os først og fremmest til lidt ældre af befolkningen. Mange i denne gruppe kender jo sangene fra deres ungdom, siger Bent Andersen. Der kan læses mere om ”Evangeliets Gyldne Sange” på hjemmesiden: www.egsnet.dk
Af Flemming Jansen Lokalavisen Sydvestvensyssel uge 52. 2009 Smuk og stemningsfuld julekoncert i Ingstrup Kirke En nyrestaureret Ingstrup kirke dannede onsdag aften d. 15/12. den bedste tænkelige ramme om en smuk og stemningsfuld julekoncert. Hovedhjørnesten i koncerten var musikgruppen ”Evangeliets Gyldne Sange” som efter sognepræstens velkomst da også åbnede koncerten med et instrumentalnummer ”O Come, All Ye Faitful”. Herefter tonede en kraftig fællessang ud i kirkerummet, hvor julen rykkede meget tæt på med salmen ”Kimer i Klokker”. Fortættet og dejlig julestemning.
”Evangeliets Gyldne Sange” fortsatte med ”Nu tændes tusind julelys” og ”Jeg er så glad hver julekvæld”. Da havde den fortærende og dejlige julestemning for længst fået tag i tilhørerne, og den blev yderligere forstærket af fællessangen ”Den yndigste rose”.
Julehøjtiden spillet og sunget ind i alles hjerter.
Sådan gik det slag i slag, vekslende mellem fællessang og indslag med musik, korsang, duet og solo. En flot julekoncert, hvor julehøjtiden og dens glade budskab virkelig blev spillet og sunget ind i alles hjerter. Den smukke og stemningsfulde julekoncert i Ingstrup Kirke sluttede med fælles afsyngelse af B.S. Ingemanns klassiske, ”Dejlig er jorden”.
Herefter var det igen ud i mørket med regn og slud, men en koncertoplevelse rigere, som tændte lys også i det kolde mørke uden for det lune og oplyste kirkerum.
Udtalelser fra Sang & Musikaften i Vesterkirken maj 2009 Jørgen Christensen for 9 år siden stod du i spidsen for et arregement her i Vesterkirken med "Sange vi aldrig glemmer". Nu er der gået 9 år, hvor i har haft mange TV optagelser og koncerter, sang og musikaftner forskellige steder. Så dukker du op til sådan et andet arregement. Hvordan har du oplevet det ?
Det har glædet mit gamle hjerte i den grad, at sidde stille og lytte til det klare budskab som lægger i samtlige sange. En klar pejling på Jesus, og hvem han er, det glæder mig fordi, jeg har set i bakspejlet, det arregement vi lavede for 9 år siden, satte gang i mange små kor, som var druknet i mismod, pludselig fik de lyst. Det ser vi et kæmpe vidnebyrd om her i aften, det er en stor glæde for mig.
Hvis det stod til mig, så lavede jeg mine programmer i radion med det indhold, som vi har hørt her i aften. Man bliver så opløftet af det. Når jeg tænker nogle få år tilbage, den udvikling der er sket med mig, det holder endnu.
Da jeg blev kristen som 19 årig, da sang vi de sange, som vi har hørt her i aften. Det er gamle minder der dukker op. Det er nok det med evangeliet, man kan høre det tusindvis af gange, det er nyt hver gang, og sådan er det vel også med sangene her.
Sangene er et vidnebyrd hver gang vi synger dem. Det varmer vore hjerter, det taler til os, og Gud kommer os så nær.
Han tar ikke glandsen af livet. Det er en god gammel sang som Hans og mig har sunget siden vi var 17-18 år gamle. På den tid sang vi den sang rigtig meget. Vort liv har været præget af sang og musik lige siden dengang.
Vi kunne se jo længere vi kom frem i koncerten, åbnede menesker sig mere og mere op, og sang med på sangene. Jeg har en god følelse i hjertet, det at se folk lige fra Skagen til Æbeltoft, komme for at være med til en lovsangsaften her i aften. Det er fantastisk.
Lovsang der forener 2009 I 2006 fik vi besøg af koret "Evangeliets Gyldne Sange", og de var her igen i 2007 og 2008. Det var en fantastisk velsignelse at lytte til, og synge med på, de herlige vækkelssange. Gå ikke glip af det, men kom og oplev "Evangeliets Gyldne Sange" igen i år på bibelcamping i Gatten uge 28.
Udtalelser fra "Hele kirken synger" i Vesterkirken maj 2008 Det er sange med et budskab, om korset som er det centrale, det er det det drejer sig om. Guds nærvær, vores tro, og så minder sangene mig om de gode gamle dage. Sangene minder mig om en ny glæde i troen på Jesus, en indre fred og glæde, det er altid godt. Og netop hvor vigtig det er at tage standpunkt for Jesus. Når vi synger sangene er det lige som at stå og skue ind i paradiset, men der kan jeg ikke komme ind her og nu. Men det er herligt at Jesus bliver ophøjet på en sådan aften. Fantastisk, fantastisk at de gamle sange opstår igen, det er herligt at være med, og at synge med glæde her i aften. Jeg er kommen her i aften for at høre noget godt musik, og så oplever jeg begejstring og fred lige som det skal være. Sangen og musikken gør at man bliver glad ved hjertet, glad for at prise Herren. Vi har haft koret i Kulturhuset i Hadsund, det var en herlig aften.
Det har været en velsignet aften i lovsang til Jesus. Det gamle evangelium i ord og toner og så få lov til at synge med på Åge Samuelsens herlige sange, dem glemmer man aldrig. Man bliver xtra glad i lovsang til Jesus.
|